Artillerigården tager afsæt i placeringen på kanten af byen og Amager Fælled. Bebyggelsen forholder sig således til to skalaer, byens og landskabets skala, hvorfor den er udformet med svage modsatrettede knæk, som sammen med den varierede bygningshøjde er med til at formidle overgangen mellem by og land. Disse knæk er endvidere med til, at nedbryde den lange facade i mindre overskuelige enheder, til en skala som er kendt i en stor del af Københavns karrebebyggelser. Den foldede facade vil være med til at give bebyggelsen karakter og poesi. Facaden vil over dagens lyse timer skifte karakter i sin leg med lyset, hvor den til tider vil opleves med skarpe overgange og relief og andre gange med bløde nærmest diffuse overgange.

For at imødekomme den menneskelige skala er der i stueetagen, hvor man er tæt på huset, arbejdet med en større detaljeringsgrad i form af bl.a. recesser i murværket, som er med til at skabe en kolonnade virkning i gadeplan. I bygningens sydlige og høje ende trækkes dette facademotiv med op på gavlen, i form af tilbageliggende altaner mod sydvest og er hermed med til, at markere bygningens afslutning mod havnevigen.

Mod Artillerivej danner bygningskroppen med sine svage knæk to tilbagetrukne lommer/pladser, hvor der via porte skabes forbindelse mellem Amager Fælled og den bagvedliggende rækkehusbebyggelse, samt til kvarteret der strækker sig mod vest til Islands Brygge.

Byggeriet, der opføres i lyse mursten, vil fra Amager Fælled opleves som en stor lys klippe i landskabet, der øges i højden fra nord til syd, samtidig med at den reflekterer solens stråler fra morgenens rødlige skær til et nærmest hvidligt ved middagstid.

Det har været arkitektens ambition at skabe et bygningsværk, som fremstår i et tydeligt, enkelt, tidløst og nordisk formsprog med lyse gulhvide mursten og vinduespartier med hvide karme og sprosser.